Cikaderne og syngefrøerne er øredøvende og deres aftensang hamrer imod vore sarte trommehinder, luften er tyk af fugtighed og gør det umuligt at tørre vores håndvaskede tøj og under vasken kravler lige nu et stort bæst af en edderkop (hvis en stor baseball kan betegnes som stor?!) – måske af den type, der, hvis man forsøger at jage den væk, taber sin rede med unger, som den bærer under bugen (den ene skribent har det dårligere end den anden og ville skrige af sine lungers fulde kraft, hvis ikke det var for vores søn, der sover sødt under myggenettet i sengen)?! På trods af ovenstående, sidder begge skribenter i skrivende stund med et kæmpe smil på læberne, for vi er jo, trods alt, kommet til Caribien, hvor vi lige nu bor i en ombygget rutebil ude i junglen på Barbados med vores gode venner boende på den modsatte side af grusvejen.
I morgen starter Bohemian Food & Art atter arbejde – vi tænker stadig i økologiske og vegetariske baner, og glæder os til, i samarbejde med ”Artsplash” (vores stamcafé fra sidste år/kunstskole/legeplads/farmers marked) at udbrede kendskabet til sund, hjemmelavet, veltilberedt og grøn mad.
Denne nye start får tankerne til at flyve tilbage til vores første sommer med den lille rullende café, som vi primært tilbragte på Ærø – den kommune, der gav os frit spil, og gav os en virkelig god start med vores forretning, hvilket vi stadig er taknemmelige for. Her snakker vi mere menneskeligt og oplevelsesmæssigt, da vores forretning jo er lille og derved aldrig vil kunne opnå den store profit. Mængden af fødevarer, som kan opbevares, produceres og rækkes over disken, er trods alt begrænset, når man arbejder på så lille et areal. Men hvad vores butik mangler i størrelse, kompenserer den fint for på langt vigtigere punkter. Sikke en opbakning, hjælp og venlighed vi blev mødt med på den smukke lille ø. Barbados er også smuk – Barbados er også lille. Tænk, hvis vi endnu engang kunne være så heldige at få samme modtagelse.
Ps. Her ti minutter efter, at vi skrev ovenstående, sidder vi nu og sveder angstens sved efter at have udfordret ovenstående bæst til duel og vundet. Dyret var tyk som en træstamme og fed som en slagtegris, og tog ikke lige sådan benene på nakken. Dog er den nu ude af vores bus, og den må meget gerne blive ude. Basta!