top of page

Min nye arbejdsplads...

Blod, sved og tårer. Frustrationer, glæde og dobbeltarbejde. Lange dage uden søvn, 5 min pause, vådt eller tørt... At udleve min/vores drøm, har ikke blot været en dans på roser, men når nu det endelige resultat af vores pukleri, står klar og er kommet op at køre, bobler en lille mix af stolthed, tilfredshed og glæde i min krop. At se en visuel idé udfolde sig fysisk, og vide, at det er vores vær

k; det er stort. Siden vores første rejse sammen til Sri Lanka for små 4 år siden, har en drøm om en rullende café bidt sig mere og mere fast i vores tanker, og under vores overvintring på Barbados besluttede vi os for, at nu var tiden til at springe ud i projektet og gøre drøm til virkelighed moden. Her 2 måneder efter, at vi kom hjem til det danske, står vores rullende kunstcafé Bohemian Food & Art endelig klar. Det har været et vildt projekt - især taget i betragtning, at ingen af os er håndværkere eller har hænderne skruet specielt godt på. Nu glæder jeg mig til mit nye liv - en fremtid, der forhåbentlig bliver fuld af frihed til at eksperimentere, være kreativ, bestemme dagens gang og til at arbejdsliv, med plads til familien i en lille sydlandsk-inspireret camper - med masser af skævheder, fejl og personlighed. Følg os på: www.facebook.com/bohemianfoodart eller se vores hjemmeside, der løbende vil blive opdateret med diverse hyggelige facts, billeder, arrangementer osv: www.bohemianfoodart.com

bottom of page