Snehvide blomsterblade falder som fnug, daler ned igennem den gryende morgendis, lander i det duftende grønne græs. 5 måneder i paradis; overstået og er nu blot et minde.
Lysende grønne spirer sprænger sig vej igennem brune hinder, folder sig ud i den spæde forårs sol - fylder luften med dufte, der sammen med fuglenes kvidren, vækker barndomsminder.
Solens stråler, der varmer lukkede øjenlåg; vækker minder fra vinterens forgangne eventyr. Vækker savn om stunder med mennesker i mit hjerte.
Solens stråler, hvorunder jeg nu mødes med gamle bekendtskaber.
Mennesker, som jeg over vinteren savnede, og mennesker, som gør min verden.
Nyder.
Nyder min verden - nyder mit livs vinterhvide blomster.