Et liv i kolo-sus-og-dus er nu et overstået kapitel i mit liv. For nu, om ikke andet..
Huset er solgt, tømt og overdraget til en anden, som forhåbentlig vil få ligeså meget glæde af det, som vi gjorde. Året i kolo, husker jeg tilbage på med glæde og vemod - det lille hus har skabt rammerne omkring utrolig mange gode stunder, som jeg for altid vil have kære i min tanker.
At bo i et kolonihavehus, gav for alvor plads til at drømme og penge til at give drømmene vinger.
Det var ikke et liv, man vil karakterisere som værende et luksusliv - hverdagen stod ofte på lange gåture til vaskeriet med barnevognen proppet til renden med vasketøj, kolde bade i haven eller i sønnens badekar på det kolde klinkegulv med vand kogt på komfuret, halv tilberedt aftensmad fordi gassen løb tør under vejs, dug på dynen og smådyr på gulvet - men et liv, der gjorde mig større som menneske, og som gav plads i økonomien til, at jeg kunne nyde de to første år af min søns liv sammen med ham, at min familie og jeg kunne tilbringe hele vinter halvåret under sydens sol uden at lave andet end blot at nyde og lære af livet, møde mennesker og komme hinanden, og vores drømme, nærmere.
Nu er kolo-livet lagt på hylden.
Vi er igen nomader med minder, drømme og tanker i rygsækken - på vej imod livets nye eventyr. (Sender et stort tak ud til alle jer dejlige mennesker, der med jeres støtte og hjælp, er medvirkende til, at vi kan leve det liv, som vi ønsker)