At Barbados rangerer blandt top ti dyreste lande at leve i, havde vi overset før vi tog afsted. Og dét endda selvom vi havde tjekket diverse indeks med priser på dagligvarer i diverse lande. Hvor de dagligvarer købes til de priser, er os endnu en stor gåde. Det billede, prisindekset gav, er i hvert fald ikke billedet af sandheden.
Vi handler, hvor de lokale gør og spiser som de lokale (hvis man lige ser bort fra dem, der storforbruger mad fra de utallige fastfood kæder, der som i Danmark er at finde på mange gadehjørner). At spise som de lokale, gør vi dels af lyst til sund mad, men ligeledes for ikke at sprænge vores satte budget fuldstændig. Vores dankort kunne uden problemer, lide stærk overlast, hvis vi, som derhjemme, blot fyldte mælk, ost, bær, melon, affaldsposer, toiletpapir, bleer osv. i indkøbsvognen med hovedet under armen. Hvis ikke vi husker at tjekke priserne på ALT, ender vi ud med en slunken konto på nul komma fem. Én liter af den billigste mælk koster 24 kr, en pakke rugbrød med max ti skiver 66kr, tomat på dåse 15kr og en ananas 36kr ! Og det er, vel og mærke, i det supermarked, som de lokale gør brug af.
Ergo er vi blevet kritiske pristjekkere, der lever noget anderledes end vi gør derhjemme. De gængse ting som havregryn med mælk, rugbrød med pålæg og aftensmad som risotto, lasagne eller andet i den dur, er erstattet med kost primært bestående af grøntsager, frugt, linser, ris, bønner og fisk – størstedelen indkøbt på lokale markeder.
Vi lider ingen afsavn, men mærker derimod kostens positive virkning på krop og sjæl, og vil derfor forsøge at tage denne ændring med os tilbage til kolo – én liter mælk er jo alligevel snart oppe på samme prisniveau som én liter benzin, og mistanken omkring hvorvidt dens gavnlige virkning nu også er så gavnlig for kroppen, er et glohedt omdrejningspunkt pt (ikke, at jeg nødvendigvis har tilsluttet mig denne holdning, men jeg mærker bare selv en positiv indvirkning ved at undlade mælk – for ikke at nævne kød – i min daglige kost).
At internationale varer koster langt mere end de lokale varer er, i og for sig, ikke nyt – det samme har vi oplevet alle andre steder, vi rejser – denne gang tvinger de høje priser os blot til at tænke over, hver en ting, der ryger i indkøbskurven, hvilket har resulteret i, at vi nu er Globetrottere på skrump. Forhåbentligt Globetrottere, der kommer hjem som en endnu bedre udgave af os selv, fordi den indtagne mad er mindre forarbejdet, tættere på naturen og af lokal opstamning.
Hvis vi dog stadig skulle komme hjem og ligne os selv og uden at have tabt os, skyldes det at kiks er billige og derfor ofte sniger sig ned blandt de sunde varer i indkøbsvognen. Men hvad… vi er jo netop taget afsted for at hygge os, så hvad gør et par kiks på sidebenene?! Og hvis vores budget, imod al forventning, skulle nærme sig bristepunktet, kan vi altid leve af rom, som med sin literpris på 40kr, er det billigste på hylderne uden sidestykke.