top of page

En dag i Bridgetown

Bussen danser afsted til høje reggaerytmer. Stopper op og flere mennesker kommer på, trods alle sæder allerede er optaget. Der er altid plads til en ekstra. Tonerne brager ud af højtalerne, og senariet for mine øjne ændrer sig fra værende blå bølger til farvede beton- og træhuse. Vi nærmer os Bridgetown, øens hovedstad. Gennem foruden udspiller sig et kaotisk billede af busser på ræd og række, på tværs, kørende og holdende stille. Hurtigt bliver vi guidet ud af den lille varevognslignende bus og er nu midt i mylderet af køretøjer. Småløbende zig zagger vi os igennem virvaret for pludselig at være på en vej med en flod brusende på den ene side og en masse små farvede skure på den anden. Skurene er åbnede på forsiden og afslører hylder og reoler med alt fra lædertasker, sko, healende olier, madvarer til mere lyssky handlevare. Væggene prydes af spejle, gamle vinyler og håndlavede smykker på opslagstavler. Vi drages imod en solgul forretning, hvorfra en lugt af røgelse og en ensom skindtromme lyder. I loftet hænger rastahatte og uroer. De få kvadratmeter, som udgør butikken, lokker med flotte skindsandaler, tasker og diverse olier, cremer og salver. Trommeslageren hedder Lucifer og er indehaver af butikken. Vi får knapt lov at kigge på hans varer for den talestrøm, han møder os med. Da vi forlader det lille solgule skur er det derfor kun med en håndfuld holy basil (helligt basilikum, der anvendes til te og som har en lang række helbredende effekter), som han har foræret os og med en dejlig følelse inden i over, den samtale vi har haft med denne dejlige livsglade mand. Med sønnike på armen fortsætter vi vores færd igennem det lettere kaotiske, men enormt hyggelige byliv. Små boder er åbne langs med hovedvejen. Solbriller, ananas og tøj sælges under små parasoller. Vi sætter os for at få en forfriskning på en café, hvor vores værtinde er maneger, men opdager at det er tid til bleskift og at vi er kommet afsted uden de nødvendige remedier, så det bliver et kort hvil inden vi går på jagt efter en dagligvarebutik. Ved havnepromenaden får lillemanden en ny ble og løber derefter grinende rundt mens han forsøger at fange duer. Vi udnytter muligheden for en rolig stund, hvor vi suger stemningen fra en bænk i skyggen af et træ. Små sejlbåde ligger og skvulper, kærestepar sidder og snakker, mænd læser aviser og en cykelforretning tilbyder kolde forfriskninger i form af knust is med farve/smag efter behag. Da vi går videre, vil skæbnen, at vi støder på en kvinde, som jeg mødte til meditation. Én svensk kvinde, der igennem de fire sidste år, har rejst alene med båd fra Sverige, og som tog kontakt med mig sidste søndag, hvor hun inviterede os ned på hendes båd ved lejlighed. Med endnu en god snak i bagagen og med en fornyet tro på, at alt er muligt, tager vi en reggaebus hjem langs kysten imens solen så småt takker af for i dag. Endnu en fabelagtig dag med hæsblæsende fart på, har beriget vores eventyrlystne sjæle med givende samtaler og nye minder.

bottom of page