Én af de mange ting, som jeg elsker ved livet er, at der er så fantastisk meget at lære. Med den lille procentdel af menneskehjernen, der er i brug er der ligeledes uendelig mulighed for lagring. Alt du nogensinde har oplevet, alle ansigter du har set, alle indsnusede dufte – alt lagres i hukommelsen og stadig er der så meget plads tilbage, at selv på et helt liv, kan dette ikke fyldes ud.
Mennesker, der føler, at de ikke har mere at lære eller som ikke ser pointen i at rejse nye steder hen går, i min optik, glip af ufatteligt meget. En oplevelse af et sted eller en begivenhed, vil altid være unik – farven på himlen, skyformationerne, humøret på de mennesker, du omgås, livsbegivenheder, der indvirker på din egen sindstilstand; alt sammen vil være unikt for netop dette øjeblik og derved gøre situationen enestående. Et læresætning, som jeg har taget til mig er denne: ”Livet består af øjeblikke”. I mit liv samler jeg på gode stunder – gode øjeblikke, minder jeg kan tage med mig og hive frem, hvis jeg er så heldig at nå til livets efterår. Alt min familie og jeg gør er baseret på netop denne tanke. Netop derfor lever vi, som vi gør. Netop derfor bor vi i et hus, som jeg tror, mange ikke ville synes om at bo i. Mit tøj er ikke det nyeste, smarteste, jeg har en stenalder telefon og sparer generelt penge, hvor jeg kan. Jeg er for nærig til at bruge 200kr på en ny bluse, men bruger gladelig 5000kr på en flybillet, 249kr på et kaffekort til stamcafeen eller 80kr på at se en god film i biografen. Det hænger da ikke sammen, spørger du måske dig selv om?! At bruge penge på materielle goder, irriterer mig grænseløst. Jeg forstår sagtens, hvis folk finder glæde i smukke ting, hvilket jeg også selv gør, men min prioritering ligger blot andetsteds. At bruge penge på noget, der kan føre til et godt øjeblik, som jeg kan glæde mig over resten af mit liv, rører mig for eksempel ikke det mindste. Minder er det eneste, som man har, når man engang tager herfra. Derfor samler jeg på minder, gode stunder og øjeblikke. Og derfor lever jeg med glæde alternativt og skrabet, så jeg på denne tid af året, kan opleve solens kærtegn på min hud, gå med bare tæer i sandet, samle muslingeskaller med min søn i brændingen, mens dagen går på held, slentre hånd i hånd langs vandet med min kæreste med tid nok til alverdens samtaler, bruge aftnerne siddende i en hængekøje og udfylde tiden med en god bog eller at skrive. For mig, er det i sandhed livet. Jeg samler på øjeblikke og jeg samler på viden. Jeg elsker at lære nyt eller at fordybe mig i allerede erfaret viden. Det være sig gennem bøger, foredrag eller samtaler. Forleden dag gik vi forbi en lille ”flipper”-café ved vandet og så et opslag omkring meditations foredrag, hver søndag. Vi besluttede at tage af sted på skift – i dag var min dag. Gammel viden blev her genopfrisket og vigtigheden i denne, vagt til live i mig. Jeg lærte en ny meditationsteknik, der virkede fænomenalt godt på min meditation, og stiftede nye, spændende bekendtskaber. Efter foredraget, tog jeg mig en dukkert i det smukke hav. Med vådt hår og sand på tæerne, gik jeg tilbage til det lille hus, vi har lejet og tænkte på, at dagen allerede var én af den slags dage, som jeg værdsætter allermest her i livet – ny viden og nye mennesker har beriget mit sind, her går jeg med dybgrønne palmer svajende i den lune brise, farverige fugle kvidrende og solen bagende på min krop, hilser på lokale og er på vej hjem til nogle af de mennesker, som jeg holder allermest af her i livet.