Tiden for vores næste store eventyr nærmer sig med hastige skridt. Dagene inden afrejse kan nu tælles på få fingre og det til tider stride vejr, skubber kun til forventningens glæde.
Det er en tid præget af glæden ved at se en masse af de mennesker, som vi holder så enormt af og som gør vores liv rigt, men også en tid med en knugende fornemmelse i maven over at skulle undvære dem - ikke mindst at skulle rive barnebarnet væk fra bedsteforældrene. Tiden præges også af manglende timer i døgnet. Der er så mange, som jeg lige ønsker at give endnu et kram, se endnu engang, grine med... Der skal pakkes, sorteres, smides væk og lukkes ned. Vi skal værne os imod fugtskader og invasion af mus. Godt der fulgte en vildkat med i købet - dét at den har valgt at bosætte sig oppe på loftet, gør sidstnævnte meget nemmere! Fitness og internet er afmeldt. Elselskabet er kontaktet omkring en eventuel regning, som skal betales imens vi er væk. Rejseforsikring er bestilt og vores dreng vaccineret.
Nu er der vist kun tilbage at få styr på de sidste småting og ellers bare glæde sig til en tid, der byder på eventyr, muligheder for forandring og selvrealisering. Ikke mindst en tid, der er til familielivet og et åbent sind, hvor nye indtryk og læring kan trænge ind.
Nøj, hvor jeg dog glæder mig og hvor føler jeg mig bare dybt privilegeret over mit liv.