Huset var købt og betalt og skulle nu blot laves til et beboeligt hjem. Et større projekt end som så, skulle det vise sig..
Kolo lå godt 20 minutters kørsel fra det sommerhus, som vi havde lejet os ind i og var på ingen måde et børnevenligt sted at være i længere tid af gangen, så vi kørte frem og tilbage uden at se de store resultater fra gang til gang. Der var nok at gå i krig med, og med en lille dreng på armen det meste af tiden, skred det hele utroligt langsomt frem.
Jeg husker tiden som særdeles udfordrende og frustrerende. Vores søn sov kun korte lure og huset var for koldt at have ham kravlende rundt i, så tiden til at få noget for hånde, var sparsom og opgaverne rigelige inden huset kunne udgøre rammen som et hjem.
Over en periode på godt 2½ måned, blev huset tømt for møbler, gammelt tøj, dyner og andre efterladenskaber og tingene smidt på genbrugspladsen. Køkkenet rev vi ned for så at opdage, at træværket var råddent – en opgave ingen af os havde nogen forstand på. I det hele taget var der småreparationer, der skulle laves alle vegne. indvendigt skulle alt males. Møbler skulle hentes, hvor de var opmagasineret og flyttes derud. Der skulle graves ud til el og lægges strøm ind i huset. Nyt køkken skulle laves og monteres. Utallige IKEA- og Bauhaus-ture var nødvendige.. Listen var lang og stort set alt blev, som nævnt, gjort med en søn på armen.
Men d. 11. maj, stod huset klar til at vi kunne flytte ind og det blev starten på et nyt, anderledes og utrolig rigt liv :)
