Jeg er så privilegeret, at jeg har muligheden, og ikke mindst lysten, til at gå hjemme med mit barn. Selvom pengene ikke just hober sig op på kontoen, at det til tider trækker tænder og man kan savne voksen kontakt ind imellem, ville jeg alle dage vælge at gøre det igen, hvis muligt.
At opleve sit barns udvikling på så nært hold, har været en enorm gave, og jeg er lykkelig over, at have haft muligheden for at give ham den tryghed og omsorg, som jeg ser værende yderst essentiel for et lille barn.
Mange har meninger om netop det, at have sit barn hjemme og ytre dem gerne. Mange er skeptiske og præget af normens arena. Det er ofte sket, at jeg nærmest har måttet forsvare mit valg omkring, at have vores barn hjemme – som om, at det at holde ham ude af institutionslivet, var en ond gerning.
Én af de ting, som folk ofte kommenterer er, at det jo er sundt for børn at se andre børn. For at dette behov opfyldes, behøver man nu ikke at gå i vuggestue/børnehave/andet. Vores søn ser ofte andre børn – det vrimler med dem her i kolonihaveforeningen, ligesom mine veninder også selv har børn. Tre gange om ugen er der mulighed for legestue i kirken tæt på os (en ting, som jeg ved foregår alle steder – søg blot på din kommune eller snak med sundhedsplejersken om det).
Jeg ønsker ikke at tilslutte mig samme fordømmende attitude eller at kommentere på andres valg – hvad de vælger at gøre, er udelukkende op til dem selv. Jeg er blot taknemmelig over, at have haft muligheden for at gøre, hvad vi synes er det rigtige at gøre for netop vores søn.
På nedenstående hjemmeside fremgår, hvordan du har mulig for at gøre som jeg: http://www.odense.dk/topmenu/borger/familie%20boern%20og%20unge/pasning/privatpasningogprivateinst/privatpasningafegneboern
Hvis du bor i en anden kommune end Odense, så søg på teksten “pasning af eget barn i eget hjem” og den gældende by/kommune.